Foto: Allerød Nyt

En 26-årig mand fra Kosovo er sigtet for drab og drabsforsøg, mens de øvrige fem mænd i alderen 24 til 42 år sigtes for medvirken til drab og drabsforsøg. Alle seks fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

Slagsmålet var så voldsomt, at Nordsjællands Politi bad om assistance fra København. Fire kom til skade.

Kulmination på lang tids uro
Slagsmålet var kulminationen på et halvt til et helt års problemer, hvor slagsmål er blevet en del af dagligdagen på centret, oplyser Dansk Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl.

Alt for mange bor tæt op og ned ad hinanden i centret, og det kan være en af årsagerne til, at det er gået så galt.

Efter slagsmålet anholdt politiet i alt 13 personer, men de syv er enten løsladt igen eller bliver det i løbet af i nat.

Burimi: TV2

Den serbiske delegation, Cedomir Radojkovic (tv.), Vuk Jeremic og Dusan T. Batakovic (th.) ankommer til Fredspaladset i Haag, hvor høringerne om lovligheden af Kosovos uafhængighed i går gik i gang ved Den Internationale Domstol (ICJ). Serberne håber på at få taget Kosovos status op til genforhandling, efter at 63 lande har anerkendt Kosovos egenhændige uafhængigheds-erklæring fra 2008. Foto: Valerie Kuypers/Scanpix

Havde Kosovo lov til at udråbe selvstændighed og løsrive sig fra Serbien?

Det spørgsmål skal FN’s Internationale Domstol i Haag tage stilling til ved en høring, der blev indledt tirsdag.

Den serbiske regering mener, at Kosovo har undergravet FN og udfordret den internationale orden ved at erklære selvstændighed.

»Det er en enorm udfordring for den internationale orden,« siger lederen af den serbiske delegation, Dusan Batakovic. Den serbiske udenrigsminister, Vuk Jeremic, virkede da også sikker på sin sag, da han tirsdag ankom til domstolen i Haag for at følge høringen:

»Vi forventer, at folkeretten bliver fulgt,« sagde han.

Kosovo kom under FN-administration, efter at serbiske styrker i 1999 var blevet tvunget ud af provinsen ved et Nato-bombardement, der blev indledt med den begrundelse, at serbiske styrkers overgreb mod den kosovoalbanske civilbefolkning skulle stoppes.

Kosovos løsrivelse i februar 2008 udløste en storm af protester fra Serbien, som mener, at regionen er vigtig for serbisk historie og kultur.

Størstedelen af det internationale samfund – og store dele af Serbien – betragter det ikke som en realistisk mulighed at annullere uafhængighedserklæringen. 63 lande har anerkendt Kosovo, men serbien gør stadig krav på territoriet, hvor landet visse steder endda driver et parallelt system af institutioner. Serbien håber nemlig fortsat, at forhandlingerne om Kosovos status kan genoptages.

»Serbien afviser påstanden om, at alle forhandlingsmuligheder var udtømt,« sagde Batakovic ved tirsdagens høring.

Kan danne præcedens
Fra kosovoalbansk side mener man imidlertid ikke, at der er mere at forhandle om.

»Vi kan kun leve sammen med Serbien som to uafhængige lande,« mener Kosovos vicepremierminister Rame Manaj.

»Serbien deporterede halvdelen af Kosovos befolkning og dræbte og massakrerede over 12.000 mennesker. På grund af alt det erklærede vi uafhængighed,« siger han.

Høringerne ved Den Internationale Domstol, hvor repræsentanter fra 29 lande skal afgive deres erklæringer, ventes at vare 11 dage. Domstolen afsiger ikke en kendelse, men kommer med en såkaldt rådgivende udtalelse, der ikke er bindende. Alligevel har udtalelsen en vis vægt, i og med at domstolen er FN’s øverste juridiske myndighed.

Iagttagere mener, at en udtalelse i Kosovos favør vil føre til, at flere lande anerkender den nye stat. Hvis domstolen derimod giver Serbien medhold, kan det presse Kosovo til at forhandle et kompromis på plads med Serbien, siger eksperter.

Blandt de lande, der deltager i høringerne, har 15 anerkendt Kosovos selvstændighed, heriblandt USA og Frankrig. Blandt de 14 lande, der ikke har anerkendt Kosovo, har særligt Spanien og Kina udtrykt bekymring over løsrivelsen, som de frygter vil inspirere separatistiske bevægelser inden for deres egne grænser. ritzau/AFP

Burimi: Information.dk